Noget om... Støbning

Jeg benytter mig af to meget forskellige teknikker, når jeg skal arbejde i bronze. Som billedhugger har man stort set 3 forskellige teknikker at vælge imellem.

1. Man kan modellere sin skulptur. Dvs. at man bygger skulpturen op indefra og ud ved at lægge klump på klump til skulpturen står, som man vil have den.

2. Man kan udhugge sin skulptur. Dvs. at skulpturen opstår ved, at man arbejder udefra og ind. Fra en større masse mod en mindre. Det er typisk det man gør i når man arbejde med stenskulpturer.

3. Man kan skabe sin skulptur ved at sammensætte flere præfabrikerede elementer.

Cire-perdue (voks-væk-metoden) bestar i at man først modellerer sin skulptur i ler, voks, gips eller andet materiale. Derefter laves en ægte form i gips eller silikone. En ægte form er en form der kan skilles ad og genbruges.

Derefter fyldes formen med flydende voks, som efter kort tid hældes ud igen. Tllbage er en vokskappe på 3-<_st13a_metricconverter productid="4 mm" _w3a_st="on"> 4 mm tykkelse, som er en præsis kopi af den oprindelige skulptur. På voksen sættes nu indløb i voks, som den flydende bronze senere skal løbe ind ad, og udluftningskanaler der gør det muligt for luften at komme væk, nar den flydende bronze hældes i.

Hele arrangementet med voks-skulptur og kanaler indstobes i en gipsmasse, der senere udgl0des, d.v.s. at den opvarmes over 600° C, da der i gips er noget kemisk bundet vand, der først frigøres ved ca. 600°c

Dette er en proces, der tager flere dage. Efter udglødningen udstøbes bronzen ved ca. 1200° C, og efter afkøling hugges gipsmassen væk, kanaler saves af og skulpturen retoucheres og patineres evt.Ved cire-perdue-metoden kan man tage flere kopier af sit arbejde, og det accepteres bredt at tage op til 7 kopier + 1 som særligt kunstnereksemplar samt 1 eller 2 kopier til museer. Eksemplarerne skal naturligvis nummereres.

Sandstøbningsteknikken, der kort fortalt består i at skabe et hulrum i sand i stedet for i gips. Det giver, alt efter hvilket sand der benyttes, en mere eller mindre grov overflade på den færdigstøbte bronze.

Hulrummet kan skabes på flere måder. Den teknik, jeg benytter, består meget forenklet i at skære skulpturen i skum, som derefter fikseres i støbesand.

Skummet, ekspanderet polystyren, er meget let brandbart og forsvinder stort set fuldstændig ved opvarmning, så når den godt <_st13a_metricconverter productid="1200 C" _w3a_st="on">1200 C varme bronze hældes i formen, forsvinder den originale skumskulptur. Ved denne metode, hvor modellen forgår under processen, kan der naturligvis kun laves 1 eksemplar.

Det er en enklere teknik, der ikke indvolverer så mange processer mellem skulpturens egentlige skabelse i skummet og det endelige arbejde støbt i bronze. Til gengæld er den heller ikke helt så præcis som cire-perdue-støbningen, hvor man optimalt kan se billeshuggerens fingeraftryk i den færdige støbning.

Fordelen bestar for mig i, at jeg kan arbejde friere med formen, når jeg arbejder i skum, end når jer modellerer. Rent teknisk arbejder jeg ogsa på samme måde, som da jeg arbejdede i granit - nemlig udefra og ind, og det er ret væsentligt. eg forsøger i det endelige arbejde at bibeholde, hvad man kan kalde skitsens friskhed.

Den friskhed, der kan være over en skitse, ses nogle gange at forsvinde i det endelige, gennemarbejdede arbejde, og det er det, jeg forsøger at undgå ved at lade umiddelbare indtryk blive stående, og lade materialets egen vilje være til stede ved siden af min egen.